Forretningsbetingelser

Information til kunder

Kontaktoplysninger

ENGSBYE Advokatanpartsselskab

Abildgårdsparken 24, 3460 Birkerød

Tlf. 20 11 25 80

E-mail paw@engsbye.eu

CVR: 45 95 21 77

Ejer: Advokat og mediator Paw Engsbye Rasmussen

Rammer for rådgivning

ENGSBYE Advokatanpartsselskab ejes og drives af Paw Engsbye Rasmussen, der er beskikket som advokat af Civilstyrelsen i Danmark og medlem af Advokatsamfundet.

Han er derudover uddannet mediator og medlem af Danske Advokater og Danske Mediatoradvokater.

Som advokat følger Paw Engsbye Rasmussen Advokatsamfundets advokatetiske regler, og som mediator følger han Danske Mediatoradvokaters etiske regler.

Regler, der regulerer advokater findes på Advokatsamfundets hjemmeside her.

Regler vedrørende klageadgang findes på Advokatnævnets hjemmeside her.

Danske Mediatoradvokaters etiske regler findes her.

Bankoplysninger

Bank: Jyske Bank A/S, Slotsgade 16, 3400 Hillerød

Registreringsnummer: 6300

Kontonummer: 0001325290

Forsikringsoplysninger

ENGSBYE Advokatanpartsselskab har gennem forsikringsmæglerfirmaet Söderberg & Partners i overensstemmelse med de af Advokatsamfundet fastsatte regler tegnet ansvarsforsikring og garantiforsikring hos HDI Global Specialty SE, Denmark, Langebrogade 3F, 1411 København K.

Forsikringen dækker al advokatvirksomhed.

Hvidvaskloven

ENGSBYE Advokatanpartsselskab er underlagt reglerne i hvidvaskloven og har derfor pligt til at indhente og opbevare oplysninger om kunders identitet m.v. i henhold til denne lov. Kunders afgivelse af identitetsoplysninger mv. anses for et samtykke til, at ENGSBYE Advokatanpartsselskab kan videregive disse til finansielle institutioner mv. til brug for opfyldelse af de pligter, der følger af hvidvaskloven.

 

Klager

Klager over ENGSBYE Advokatanpartsselskabs rådgivning og det beregnede honorar kan indbringes for Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K.

Klager kan indbringes digitalt her.

Lovvalg og værneting

ENGSBYE Advokatanpartsselskab anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med kunden.

Priser og betalingsfrist

Alle priser er ekskl. moms. Med mindre andet specifikt er aftalt, er betalingsfristen 8 dage efter modtagelse af faktura. Dette gælder alle ydelser. Overskrides betalingsfristen, opkræves renter og rykkergebyrer i henhold til renteloven.

Udgifter til materialer, transport, ophold mv.

Udover selve honoraret vil kunden blive afkrævet udgifter til diverse materialer såsom print af slides, hand-outs og andre redskaber.

Kørsel afregnes altid efter statens gældende takster, og transporttiden faktureres på samme måde som den tid, der anvendes til at levere selve ydelsen.

Herudover betaler kunden for eventuelle udgifter til bro, overnatning m.m.

Timebetalte opgaver

Rådgivning udføres som timebetalte opgaver og således efter medgået tid. Den tid, der medgår i forbindelse med møder - herunder transport - undersøgelser, forberedelse, telefonsamtaler, planlægning, skriveopgaver, mailkorrespondance, administration m.m., bliver registreret og faktureret på samme måde som al anden arbejdstid. Den forbrugte tid registreres pr. påbegyndt kvarter.

Faste honorarer

For deltagelse i bestyrelses-, advisory board- og komitéarbejde aftales et fast honorar baseret på den forventede indsats og det hermed forbundne tidsforbrug.

I relation til bestyrelsesarbejde forudsættes det, at kunden tegner og betaler præmien for en sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

For foredrag, debatmoderation og workshopfacilitering betales et fast honorar, hvortil kommer udgifter til transport.

Mediation

Mediation og projektmediation afregnes med udgangspunkt i de af Mediationsinstituttet fastsatte regler for honorarer og udgifter, som kan tilgås her.

Aflysning og flytning af en ydelse

Aflysning af datofastsatte ydelser såsom foredrag, debatmoderation og workshops kan ske uden beregning, hvis aflysning sker senest 60 dage før aftalt dato for afholdelse. Ved aflysning mindre end 30 dage før afholdelse betales 50 % af det aftalte honorar. Hvis aflysning sker senere end 30 dage før aftalt data for afholdelse, anses ydelsen som gennemført, og der faktureres som aftalt.

Rådgivning, sparring, coaching, mentoring samt andre møder er kunden berettiget til at flytte til ny dato eller aflyse uden beregning, hvis meddelelse om flytning/ aflysning modtages af ENGSBYE Advokatanpartsselskab senest 5 hverdage før fastsat mødedato. Hvis sådan meddelelse modtages senere, anses ydelsen som gennemført og vil blive faktureret som aftalt. Ved sygdom er kunden dog berettiget at flytte mødet med et varsel på 1 dag.

For aflysning af mediation gælder de af Mediationsinstituttet fastsatte regler herom.

I tilfælde af sygdom fra ENGSBYE Advokatanpartsselskabs side erstattes ydelsen med en tilsvarende ydelse.

Fortrolighed og persondata

ENGSBYE ApS udviser dyb diskretion og fortrolighed med hensyn til kundens forhold. Dette gælder kundens, dennes medarbejderes og klienters personlige forhold og forretningshemmeligheder, som ENGSBYE ApS måtte få kendskab til i forbindelse med hvervets udførelse.

ENGSBYE ApS registrerer almindelige oplysninger som fulde navn, firmanavn, stilling, telefonnummer, mobiltelefonnummer, arbejdsgivers adresse og lignende på kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Læs om ENGSBYE ApS’ Persondatapolitik her.

Immaterielle rettigheder

Ophavsretten og andre immaterielle rettigheder til det arbejde, materiale, redskaber m.v., som ENGSBYE Advokatanpartsselskab frembringer, tilhører førnævnte med mindre andet er aftalt med kunden.

Dette indebærer, at førnævnte frembringelser ikke må anvendes i forbindelse med undervisning, formidling, workshops m.v. udenfor kundens virksomhed, videresælges eller gives til/deles med andre personer uden ENGSBYE Advokatanpartsselskabs udtrykkelige godkendelse.

Ansvar

ENGSBYE Advokatanpartsselskab er ansvarlig for den ydede rådgivning i henhold til dansk rets almindelige regler. Der er som ovenfor anført tegnet ansvarsforsikring og garantiforsikring. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed.

Ansvaret for skade omfatter alene direkte tab, idet følgeskader og ethvert indirekte tab, herunder driftstab, tab af data, avancetab, tab af goodwill eller image, ikke er omfattet af ansvaret. Ansvaret for rådgivning er derudover begrænset til 50.000 kr. inkl. moms per opgave.  

Det påhviler kunden selv at sikre, at de aktiviteter, kunden iværksætter på baggrund af ENGSBYE Advokatanpartsselskabs rådgivning, ikke udføres på en måde, der er i strid med lovgivningen, kundens politikker m.v. Der gives ingen garantier for virkning og resultat af rådgivningen, da kunden selv bærer ansvaret for sin implementering af råd og anbefalinger.

ENGSBYE ApS
Abildgårdsparken 24, 3460 Birkerød
CVR: 31782058
Ejer: Paw Engsbye Rasmussen